Rullepølse-madmed fennikelsalat og svesker

(1 vurderinger) Min vurdering: 0

Rullepølse-madmed fennikelsalat og svesker

  • 15 min.
  • 4 personer

Ingredienser

Print opskrift

Sådan tilbereder du retten

  1. Snit fennikel helt fint. Brug gerne et mandolinjern.
  2. Skær sveskerne i små tern.
  3. Vend sammen med olivenolie og citronsaft.
  4. Smag til med salt og friskkværnet peber og pynt med dild eller de små, grønne skud fra fenniklens top.
  5. Anret rullepølse på rugbrød og servér fennikelsalat og svesker til. 

Velbekomme!

 

Rullepølsemad med frisk salat og en hilsen fra det søde køkken

Der findes næsten ikke noget mere dansk – og populært – i vores hjemlige køkkener end et godt stykke smørrebrød. Det at smøre en rundtenom brød går langt tilbage i vores madhistorie. Men traditionen for det fine, pyntede smørrebrød, hvor pålægget fik et ekstra pift af mayonnaise, rørte salater, grønt og specialiteter som ristede løg eller pålægssky, går helt tilbage til slutningen af 1800-tallet. Her blev det nye, pyntede smørrebrød pludselig populært som ’moderne’ selskabsmad, og siden da har de fleste af os elsket et godt stykke smørrebrød – enten i den simple version på madpakken eller i de flotte versioner til festlige lejligheder.

For smørrebrød kan altså noget helt særligt. Det er et af de måltider, hvor man for alvor får blandet konsistenser og smage, og hvor der altid er en eller anden form for friskhed over serveringen. Faktisk lidt som i det asiatiske køkken, hvis man lige tænker over det.

Godt kødpålæg har altid været en af hjørnestenene i det gode smørrebrødskøkken. Her har vi brugt rullepølse, som i dén grad er en klassiker. Blot har vi lettet rullepølsen for en del af det fedt, der typisk er i en traditionel rullepølse, som laves af slaget på grisen. Her bruger vi den næsten fedtfri filet fra grisen, som vi ruller med masser af krydderier og løg, og derefter koger, presser og skærer – præcis som en ’gammeldags’ rullepølse. Her får du altså den gode smag af krydret gris, men uden den fedtmængde, der ellers findes i en traditionel rullepølse. Og derfor er vores rullepølse også Nøglehulsmærket.

 


Tips

  • I denne opskrift leger vi lidt med de klassiske smage fra det danske frokostbord, nemlig den elskede rullepølse og så de lækre, søde svesker, som vi kender fra for eksempel rullestegen eller tilbehør til julemaden. Men her får du klassikerne i en moderne udgave. Hvis du vil prøve den lækre salat af fennikel og svesker sammen med en anden type pålæg, så kan du erstatte rullepølsen med for eksempel vores Hamburgerryg, og dermed få den gode røgede smag med ind i billedet. Du kan også bruge Silkeskåret Kylling, som især passer rigtig godt sammen med den fine, lakridsagtige fennikel. Alle tre pålægstyper er i øvrigt nøglehulsmærkede!
  • Traditionen for at kombinere kød med søde elementer er et klassisk trick, som vi altid har brugt i det nordiske køkken – som for eksempel her med sveskerne til rullepølsen. Hvis du ikke har svesker i huset, eller måske ikke bryder dig om svesker, kan du erstatte dem med andre tørrede frugter som for eksempel tørrede abrikoser eller de populære tørrede tranebær, som desuden pynter på tallerkenen med deres flotte røde farve.
  • Dette stykke smørrebrød er nemt og hurtigt at tilberede til en god og enkel frokost, men kan også pakkes sammen til en hyggelig madpakke. I så fald kan vi anbefale at pakke salaten af fennikel og svesker ned for sig selv i en lille bøtte, og først anrette den ved siden af rullepølsemaden, når du skal spise. På den måde holder alle elementer sig friske og delikate.

Næringsindhold i opskriften

  Næringsindhold pr. 100 g Næringsindhold pr. person i opskriften
Total antal gram 100 146
Energi (kcal) 127 186
Energi (kJ) 533 779
Fedt (g) 1.8 3
- heraf mættede fedtsyrer (g) 0.4 0.6
Kulhydrater (g) 24 35
- heraf sukkerarter (g) 4.1 6
Kostfibre (g) 3.8 5.6
Protein (g) 6 9
Salt (g) 0.9 1.3
*Dette er estimerede næringsværdier, som kan variere afhængigt af de ingredienser, du bruger derhjemme
**Størstedelen af ingrediensernes næringsværdi er hentet fra Frida-databasen (Danmark) og FNDDS-databasen (USA) 
***De ingredienser, hvor fedtprocenten ikke er angivet, kan tilføje variationer i disse næringsværdier. De mest almindelige her er: Mælk (0,5%), fløde (9%) og yoghurt (0,1%), medmindre andet er angivet i ingredienslisten

Disse produkter kan du bruge i opskriften

Leder du efter inspiration og smagfulde opskrifter?

 

Så gå på opdagelse i vores opskriftsunivers, hvor du finder tips og inspiration til både madpakken, frokosten og aftensmaden. Du kan fx lave en wrap med rullepølse, kål og spirer.

Hvis du laver den med Den Grønne Slagters rullepølse, kan du faktisk spise ca. 7 stykker før du får samme mængde fedt som i én skive almindelig rullepølse. Du kan også lave et æggenet med kyllingebryst og grønt.

 

Vi håber det giver dig lyst til at leve lidt sundere🌱